Citat Bolette Elsøe – Finans.dk
Luksuslejligheder med havudsigt rammes hårdest af nyt boligskattesystem
Eksklusive boliger med havudsigt forventes at falde op mod 10 pct. i pris p.g.a. det nye boligskattesystem, der træder i kraft i starten af 2024.
Ejendomme med havudsigt i de store byer har været i høj kurs. Købere er villige til at betale op mod 100.000 kr. pr. kvadratmeter på eksklusive ejerlejligheder som i Københavns Nordhavn, havnepromenaden i Aalborg eller i den nye bydel Århus Ø. Men med det nye boligskattesystem, som efter flere forsinkelser træder i kraft i 2024, står eksklusivt nybyggeri til at falde drastisk i pris. Det skriver Børsen.
Det er her, der er den største risiko for kraftige prisfald,« siger Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit, til mediet.
Lise Nytoft Bergman, boligøkonom i Nordea, forklarer at grundværdierne for lejligheder langs vandet vil stige betragteligt, fordi vurderingerne i dag ligger under den egentlige værdi af grundene. Det betyder, at de nye købere skal betale mere i boligskat, hvorfor de vil kræve lavere købspris.
Nykredit vurderer, at prisen på ejerligheder i København vil falde med op til 10 pct. Og de dyreste lejligheder rammes hårdest.
Med den nye skattereform ønsker Skatteministeriet, at boligejere i højere grad skal beskattes af handelsværdien frem for en fiktiv vurdering. Reformen kommer oven på en skandale i 2013, hvor Rigsrevisionen kritiserede skattevæsenets håndtering af ejendomsvurderinger, bl.a. fordi tre ud af fire boligejere fik forkerte vurderinger.
Læs mere om historien her
Tilbage til nyhedsbrevet her
Forsat rigtig god læsning
Med venlig hilsen
business-view.dk
Har I spørgsmål eller ønsker kontakt – så klik her