Citat Finans Erhverv
Tesla har igen stoppet produktionen i Shanghai
Amerikanske Tesla standsede mandag bilproduktionen på den kinesiske fabrik i Shanghai på grund af mangel på forsyninger. Det skriver Reuters med henvisning til velinformerede kilder.
Suspensionen kommer kun tre uger efter, at den amerikanske bilproducent delvist genoptog produktionen på fabrikken i Shanghai efter 22-dages lukning forårsaget af byens covid-19-nedlukning.
Det afspejler kompleksiteten og usikkerheden ved at holde produktionen i gang, under den igangværende kinesiske kamp mod coronavirusset. Det er uklart, hvornår forsyningsproblemerne kan løses, og hvornår Tesla kan genoptage produktionen, sagde kilderne, som ikke ønsker at blive identificeret.
Shanghai er nu i den sjette uge med nedlukning.
Blandt Tesla-leverandørerne, der står over for massive problemer, er ledningsnet-producenten Aptiv, som var nødt til at stoppe med at afskibe varer fra en fabrik, der forsyner Tesla og General Motors, efter virusinfektioner blandt virksomhedens ansatte.
Tesla planlagde at øge produktionen på Shanghai-fabrikken til 2600 biler om dagen fra den 16. maj i et forsøg på at genoprette produktionen til niveauet fra før nedlukningen.
Afbrydelsen af produktionenen på Teslas Shanghai-fabrik har været en af de mest profilerede konsekvenser af de kinesiske foranstaltninger til kontrol af landets største covid-19-udbrud.
Kinas sammenslutning af bilproducenter, China Association of Automobile Manufacturers, anslog i sidste uge, at bilsalget i Kina faldt 48 pct. i april, da nul-covid-nedlukninger har lukket fabrikker og lagt en dæmper på privatforbruget.
Læs hele historien her
Tilbage til nyhedsbrevet her
Forsat rigtig god læsning
Med venlig hilsen
business-view.dk
Har I spørgsmål eller ønsker kontakt – så klik her